Vores historie
Sct. Pauls Spejdergruppe blev startet i 1980 i et kælderlokale ved Sct. Pauls Kirke på Køgevejen i Tåstrup. I 1995 blev den nye Sct. Pauls Kirke bygget på Frøgård Alle i Høje Tåstrup og Sct. Pauls spejdergruppe flyttede med.
Spejdergruppen fik rejst penge og fik en økonomisk håndsrækning fra Høje Tåstrup Kommune, så det blev muligt at få opført en pavillon mellem Sct. Pauls Kirke og Sct. Pauls Skole.
Desværre gik der råd i pavillonen pga. utæt tag, hvorfor den ikke var egnet til spejderarbejde.
De ugentlige onsdags spejdermøder holdes pt. i Sct. Pauls skoles formningslokale og gymnastiksal.
I oktober 2021 blev spejdernes pavillonen fjernet, og bestyrelsen arbejder pt. på, at søge midler til at etablere en ny træspejderhytte til gruppen.
Høje Taastrup har stillet en grund til rådighed, hvor den nye hytte kan etableres. Gruppen har i dag rafter på grunden og især troppen har fornøjelse af disse til samarbejdsøvelser til små trækonstruktioner.
Gruppens højeste ønske er, at vi kan få samlet tilstrækkelige midler ind til en ny træspejderhytte.